Lejekontrakt

Lejekontrakt - hjælp til lejekontrakter, download gratis lejekontrakt

Som lejer bør du altid stille krav om en skriftlig lejekontrakt, hvilket udlejer som udgangspunkt bør udfærdige.

Dette gælder når du fx lejer en lejlighed, et værelse, en ejerlejlighed eller et hus.

Det er dog ikke strengt nødvendigt at du får en sådan lejekontrakt - men anbefalelsesværdigt er det dog.

Har du ikke en lejekontrakt så er du dog alligevel ganske godt stillet, idet at det i så fald ER lejeloven der gælder, endda i fuld udstrækning.

Anbefalelsesværdige links:

Lejernes LO (LLO), Landsorganisationen for lejerne i Danmark

Download gratis Lejekontrakt Typeformular A

Lejekontrakt - vigtigt at huske

Når du gerne vil leje et hus, en lejlighed eller anden form for bolig, er det altid vigtigt at underskrive en lejekontrakt, hvor du fra udlejers side får at vide hvad du må og ikke må i eksempelvis den lejede lejlighed. Dét giver dig også mulighed for at følge op på ting, der skal være i orden i forbindelse med lejemålet, så udlejer ikke kan have lavet smuthul eller flere.

Hvad står der i en lejekontrakt

Når du skal leje en lejlighed er det jo rart at vide, at der følger hvidevarer med, men sådan er det slet ikke alle steder, så står der for eksempel i lejekontrakten at der følger køleskab, fryser, vaskemaskine, opvaskemaskine osv. med, så har du krav på at det står i lejligheden og er fuldt funktionsdygtigt. Hvis det så går i stykker, er det også udlejer, der skal komme og skifte det ud, i forhold til de kontraktlige forpligtelser.

Der er hovedsagelig en lejekontrakt, der bliver brugt og den indeholder alle de informationer, du har behov for, specielt når du lejer en lejlighed. Her finder du alle informationer om hvad det lejede er, hvor lang opsigelsestid du har, hvornår lejemålet præcist begynder, hvad den årlige leje skal være, hvem du skal betale til, hvad de forskellige beløb går til, hvor mange måneders forudbetalt leje du betaler og om du må have dyr mv.

Nyistandsat ved indflytning?

Det er også her, der aftales om lejligheden er nyistandsat ved indflytning, og om der bliver lavet en fælles besigtigelse af området. Det giver dig alle muligheder for at komme med indsigelser i forhold til lejemålet, og du får også mulighed for at udfærdige en fejl og mangelliste i forhold til lejens start. En fejl og mangelliste skal du sende til udlejer og gemme en kopi af selv, så du ved udflytningen af lejemålet kan fremvise den til udlejer - hvis de fejl og mangler du har påpeget ikke er blevet bragt i orden.

Hvad siger lejeloven

Når du flytter i lejlighed, er der også en hel lov på området, der kan være godt at kende i store linjer. Det er nemlig lejeloven, der kan give dig et overblik over hvad udlejer må og ikke må. Er du bare lidt inde i den, vil du hurtigt kunne se om udlejer har retten på sin side i forhold til at sætte prisen op på lejemålet osv.

Når du for eksempel har en lejekontrakt, du tager med hjem for lige at læse den igennem, kan du have lejeloven til at ligge ved siden af, og er du det mindste i tvivl om lovligheden i den udfærdigede lejekontrakt, kan du tage fat i lejernes landsorganisation, der altid er klar til at hjælpe dig. Dét koster dig ikke noget at være sikker på dine rettigheder, og kan omvendt koste dig dyrt, hvis du ikke er det.

Privacy Policy